To svenske undersøgelser om langtidseffekterne efter sepsis modtager tilskud fra Sepsisfonden

Dette er et område, der længe har været stort set uudforsket, på trods af at hundredtusindvis af svenskere lever med komplikationer efter sepsis. Sepsisfonden vælger nu at støtte to forskningsstudier, der skal undersøge langtidseffekterne efter sepsis. I et af studierne er det børn, der er i fokus, noget der gør det verdensunikt.

Der findes meget få undersøgelser af langtidseffekter af sepsis, både nationalt og internationalt. Men i efteråret 2021 blev der publiceret et tysk studie, hvor 116.000 overlevende sepsis blev undersøgt, som viste, at 3 ud af 4 sepsis syge får forskellige typer af nye medicinske, kognitive eller psykologiske diagnoser inden for det første år fra den akutte indtræden af ​​sepsis. 3 ud af 10 dør inden for et år, blandt andet er der øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, viser undersøgelsen.

– Det viser, at vores investering i undersøgelser af langtidseffekterne efter sepsis er den helt rigtige prioritet og vores håb er, at vi på den måde kan bidrage til bedre levevilkår for sepsisoverlevere. Hvis vi kan forstå effekterne af sepsis i et længere perspektiv, kan vi måske også lære, hvordan vi kan forebygge de effekter i den akutte fase, siger Adam Linder, formand for Sepsisfondens videnskabelige råd.

Forbedre livskvaliteten for overlevende

De mest alvorligt syge sepsispatienter, især dem, der udvikler septisk shock, behandles på intensivafdelinger (IVA). Næsten en tredjedel af patienterne med sepsis og septisk shock kommer ikke i live fra hospitalet efter at være blevet indlagt på IVA, og mindre undersøgelser tyder på, at andelen, der overlever, har nedsat livskvalitet.

– Vi ønsker nu at lave et stort nationalt registerbaseret studie, hvor vi studerer data om helbred og socioøkonomisk status før sepsis, plejeforløb ved sepsis og plejekontakter efter sepsis og opfølgning af livskvalitet 3 måneder efter sepsis . Vi vil identificere, hvilke patienter der lider af nedsat livskvalitet og faktorer forbundet med nedsat livskvalitet efter sepsis. Og vi vil undersøge, om indsatser fra sundhedsvæsenet og samfundet kan forbedre livskvaliteten efter at være blevet behandlet på IVA med sepsis, siger Miklós Lipcsey, professor i anæstesiologi og intensiv pleje ved Uppsala Universitet, som leder en af ​​de undersøgelser, der nu har fået midler fra Sepsis Fonden.

– Det er glædeligt, at Sepsisfonden i sin første udlysning af forskningsbevillinger til sepsisforskning vælger at støtte forskning i de langsigtede effekter. Dette er et område, der er meget uudforsket.

Med fokus på børn

De langsigtede virkninger, der påvirker børn med sepsis, er ikke blevet kortlagt. Det er præcis, hvad den anden undersøgelse, der nu modtager penge fra Sepsisfonden, vil undersøge. Undersøgelsen ledes af Lisa Mellhammar ved Lunds Universitet og projektet skal identificere patienter, der har haft sepsis i barndommen og følge op på, hvordan de er påvirket i forhold til sundhed og uddannelse på længere sigt.

– Med den lange levetid har børn lang tid til at blive ramt af langtidseffekter, som kan give lidelser for både den enkelte og pårørende. Langtidseffekter af sepsis hos børn kan muligvis reduceres gennem indsatser som støtteforanstaltninger i skolerne og optimeret opfølgning, hvorfor det er vigtigt, at de kortlægges, siger Lisa Mellhammar.

– At bidrage til, at sepsisoverlevere får en bedre livskvalitet er i sig selv vigtigt. Når det kommer til børn, føles det ekstra vigtigt, og vi håber, at vores undersøgelse kan bidrage til en øget forståelse for, hvilke effekter sepsis kan have på børn.