Sepsisfonden er en svensk fond, som opererer i Norden. Fondens opgave er at arbejde for at bekæmpe sepsis i de nordiske lande, hovedsageligt ved at støtte, organisere og koordinere forskning, samt at arbejde for at øge kendskabet til sepsis i den brede offentlighed, i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagere.
Fonden har endvidere til hensigt at støtte udviklingen af nye undersøgelses-, behandlings- og sygeplejemetoder for sepsis.
Fonden støtter også andre tiltag i ofrenes interesse, såsom forebyggelse og behandling af vedvarende funktionsnedsættelser efter sepsis.